top of page

Forfattere 

Disse to forfattere har sammen med andre forfattere haft stor indflydelse på den litterære periode: Romantikken.

 

Hans Christian Andersen

 

Han blev født d. 2 april 1805 i Odense og døde den 4. august 1875 på Østerbro i Danmark. Hans far hed Hans Andersen, og hans mor hed Anne Marie Andersdatter. Faderen var skomager, men døde, så hans mor var nødt til at gifte sig igen med en anden skomager. Hans Christian var asocial og drømte om at blive skuespiller (hvilket faktisk gik i opfyldelse).

 

Hans historier er for det meste opbygget af følelser og natur. Der er faktisk ikke ret megen handling i nogle af hans eventyr. F. eks. ”Den gamle gadelygte” handler udelukkende om gadelygtens følelser. Mange af hans ting går igen i andre fortællinger. F. eks. ”Den grimme ælling” og ”De vilde svaner” handler begge om forvandlinger, grimhed og lykkelig slutning. Og selvfølgelig også om fugle.

 

Han var meget ensom og følte sig forfulgt (paranoid). Selvoptaget af sin fantasi og væremåde, som gjorde, at han aldrig oplevede kærligheden i sig selv. Han var forelsket i adskillige skuespillere, men det førte aldrig til noget.  

 

I dag er han så kendt, at næsten alle hans digte og eventyr er blevet oversat til andre sprog. Dog i nogle lande er ”Den lille pige med svovlstikkerne” ikke blevet oversat, da den menes at være for sørgelig. Faktisk var han også kendt i det kommunistiske Sovjetunionen. Han er nok den mest berømte eventyrforfatter i verden.

 

 

Bernhard Severin Ingemann

 

Bernhard Severin Ingemann var en dansk forfatter og digter, der blev født den 28. maj 1789 i Torkilstrup på Falster og døde den 24. februar 1862 i Sorø. B.S. Ingemann voksede op som præstesøn og som den yngste i en børnefolk på otte. Allerede som tiårig mistede han sin far, ti år efter sin mor og i de følgende år alle sine syv brødre. Derfor var mange af hans digte også præget af sorg og død. 

 

Ingemann skrev digte, salmer, romaner og få noveller. Han skrev bl.a. salmen "I østen stiger solen op" og julesalmerne "Dejlig er jorden" og "Glade jul, dejlige jul". Han har også skrevet novellen "Glasskabet". Han nåede at udgive 50 selvstændige værker i sin levetid, hvoraf mange var i flere bind. Ingemann er en meget central del af det, man kalder den danske guldalder. 

 

B.S. Ingemann skrev i romantikken og lagde i sine historier både vægt på det trygge og det nære hverdagsliv, og på det eventyrlige og overnaturlige, hvor der var farlige og modsatrettede kræfter. I historierne handlede det meget om det gode mod det onde. Hvis vi f.eks. tager "Glasskabet", så er Hr. Seyfert den onde og hjerteløse, mens fru Seyfert er den gode og lidenskabelige, og som prøver at få deres ægteskab til at fungere. Han blander meget natur ind i mange af hans salmer, som også er typisk for romantikken, og kendetegner den. 

 

Relevante forfattere:
Relevante forfattere for romantikken:
 
Ludvig Holberg
Adam Oehlenschlåger
N.F.S Grundtvig
Steen Steensen Blicher

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
bottom of page