Link til teksten

 

Novellen: Glasskabet er skrevet af Bernhard Severin Ingemann i 1847  

 

Referat af Glasskabet: 

 

Glasskabet handler om en hjerteløs og rig forretningsmand ved navn Hr. Seyfert. Han mente, at alt, der havde med følelser og fantasi at gøre, var en forskruelse og en sygelighed. Hans ægteskab var ufrugtbart, og der var to sider af det. Der var den lidenskabelige side og den kolde side. I ægteskabskontrakten stod der, at når Hr. Seyfert lod sin kone begrave, ville han miste hendes formue. Da fru Seyfert døde, ønskede hr. Seyfert ikke at miste formuen, så han lod hende balsamere og lagde hende i et glasskab i sit soveværelse. I glasskabet lagde han sammen med sin afdøde kone juveler og krystaller til en værdi af 50.000 pund. Så blev hans liv normalt igen, og han fortsatte som en hjerteløs forretningsmand. Men alle hans handler gik galt. Til sidst mistede han sin kredit og skulle betale en sum på 40.000 pund, hvis han ikke ville i gældsfængsel. Det eneste valg, han havde, var at tage de krystaller og juveler, han havde lagt ned til sin kones lig. Den aften tog han ikke et grønt gardin for glasskabet, men satte sin lampe på bordet og åbnede skabet. Men da han skulle til at tage nogle af juvelerne, som han havde lagt i ligets øjenhuler, kunne han kun se et par grønne glasøjne. Han kunne ikke finde nogle af værdigenstandene og tog liget ud af skabet for at kigge nærmere på det, men kunne stadig ikke finde nogle. Så faldt han om på gulvet med liget oven på sig, fordi han bildte sig ind, at liget tog lykken med sig. Næste dag blev han fundet sindssyg og døde senere på et hospital for sindssyge i London.

 

Typisk for denne periode:

 

Glasskabet er typisk for denne periode, fordi der bliver udtrykt følelser, og der er også meget natur i den på en måde. F.eks. livets gang, men i stedet for at lade liget begrave, lægger han det i et glasskab.  Det er som om, at hr. Seyfert ikke vil acceptere, at oplysningstiden var forbi og mente stadig, at følelser og fantasi ikke var en del af livet. Men det giver bagslag, og han mister sin formue. Fru Seyfert repræsenterede romantikken, og hr. Seyfert repræsenterede oplysningstiden.