top of page

Romantikken 1800-1870     

 

Kendetegn:

 

Romantikken var en periode, som faktisk var delt op i mindre perioder. Kendetegn for den samlede periode er det guddommelige, naturen, organismetanken og børn. En hurtig beskrivelse af romantikken kunne være: Idyllisk, idealistisk og harmonisk. Vi er i dag fortsat meget glade for naturen, men når man i dag tænker på ordet romantikken, så tænker man på følelser mellem to mennesker - det gør de fleste i hvert fald. Dengang var det ikke nødvendigvis det, romantikken handlede om, selv om der også var kommet et nyt syn på kærlighed. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tematikker:

 

Natur:

I romantikken handlede det meget om at vise naturen fra sin smukke side. Det kan man specielt se i den romantiske kunst.

 

Kærlighed:

I romantikken fik man et nyt syn på kærlighed. Man mente nu, at man skulle følge sit hjerte, og man begyndte at følge den romantiske og eventyrlige idé om, at der i verdenen er den eneste ene.

 

Harmoni:

I romantikken handlede det meget om, at man skulle være i harmoni med hinanden og naturen. Generelt skulle man bare være i harmoni med omverdenen.

 

Det guddommelige:

Det guddommelige ses flere steder i romantikken. F. eks. var der det guddommelige i kunsten, hvor naturen blev vist som noget guddommeligt. Det guddommelige fandtes også i naturfilosofien. Filosoffen G. G. Schelling mente, at verdenen var betinget af en mere oprindelig virkelighed, som han kaldte det absolutte. Man kan ikke rigtigt beskrive det absolutte, men det blev opfattet som noget åndeligt og guddommeligt.

 

Organismetanken:

Organismetanken var ideen om, at verden er en helhed, en sammenhængende organisme, som gennemstrømmes af en guddommelig ånd.

 

 

 

 

Kunsten i romantikken:

 

I romantikken gik det økonomisk dårligt for Danmark pga. Napoleonskrigene og senere krigen mod Preussen i 1864. Kunsten er det, der kendetegner romantikken, og forklarer bedst, hvad det var. Som sagt var man i romantikken optaget af naturen, det smukke og det guddommelige, men i romantikken var det også ens fædreland og Danmarks historie, der var hovedpunktet. Derfor vil man opleve, at mange malerier har gravhøje, som man jo brugte i vikingetiden som grave.

Indledning:

 

Det gode, det sande og det skønne - sådan lød idealerne for romantikken. Perioden, der bliver kaldt romantikken, havde sin blomstringstid i første halvdel af 1800-tallet. Den startede i 1800 og sluttede i 1870. I Danmark er perioden på sit højeste i årene 1805-1860. Perioden var på en lang række fronter præget af et oprør med tankerne i oplysningstiden, hvor de centrale begreber havde været den menneskelige fornuft og forstand. Nu var det forestillinger om menneskets følelser og fantasi, der satte dagsordenen. Det var tiden, hvor kærligheden til fædrelandet blev skabt.

bottom of page